Skibsklokker

Skibsklokken en tradition værd at bevare.

I århundrede var skibsklokken en fast del af inventaret ombord på skibet. I en tid uden mobiltelefoner, og armbåndsure blev den brugt til effektiv kommunikation ombord, og holde styr på tiden. Udtrykket ”at ringe på glas” stammer fra denne tradition, hvor man hver halve time ville ringe med klokken.

Livet ombord på et skib er inddelt i seks vagter, på hver fire timer. For at besætningen kunne følge med i hvor meget af deres vagt var gået, blev der hver halve time slået et antal slag. Man opdelte vagten i otte glas. Når man ”ringede på glas” første gang, ville der blive ringe en gang med klokken. Det andet glas ville blive markeret med et dobbeltslag, og det tredje glas med et dobbeltslag og et enkelt slag. På den måde ville man forsætte indtil der blev slået fire dobbeltslag hvilket var tegn til at vagten var ovre.

Det at man bruger ordet glas til at omtale kan virke en smule mærkeligt, men det har efter alt sandsynlighed sit udspring af at ombord på skibe brugte et timeglas til at holde styr på tiden. Så hver gang glasset blev vendt, ringede man med klokken.

Udover brugen til at holde styr på tiden. Så tjente skibsklokken også andre funktionen. Når der skulle slås alarm, og der var brug for alle mand, så var skibsklokken uvurderlig. Men også når der var brug for at marker andre begivenheder blev skibsklokken brugt. Mange steder var det således tradition marker ankomsten eller afgang af vigtige personer, såsom skibets kaptajn, eller ombord på krigsskibe når højtstående officer ankom.

Derudover er der også mange steder en tradition for at man bruger skibsklokken som en døbefont ombord på skibene. Traditionen går tilbage til den Royal Navy. I den tråd er der ligeledes eksempler på at skibsklokker bliver brugt som kirkeklokker i kirken. Det set blandt andet i Biggjar kirkja, som er kirken i bygden Bøur på Færøerne. Her man brugt skibsklokken fra et skib der forliste ved Urðini.

Skibsklokken kommer i mange forskellige størrelser, og deres størrelse afhang af størrelsen af det skib som klokken var tiltænkt. Naturligvis med større klokker tiltænkt større skibe. Det betyder at en skibsklokke vejer fra under et kilo, i den lave ende, til over 20 kilo for de virkelige store.

Skibsklokker er regel støbt i enten messing eller bronze. Med messing det mest populære valg, da det både er billigere og nemmere at arbejde med. Skibsklokker i dag vil typisk blive højglanspoleret, så de fremstår næsten helt sølv- eller guldagtigt. Mens ældre antikke skibsklokker typisk vil have en mere afdæmpet og mat finish. Skibsklokker til brug ombord på skibe bliver typisk indgraveret med skibets navn.